Projekt Afkodning

Der kan være voldsomt stor forskel fra person til person hvordan man afkoder et budskab, men det ville jo også være mærkeligt hvis det ikke var sådan, for folk er jo forskellige og har en forskellig tankegang. Dog tænker rigtig mange at det man selv forstår og kan formulere kan alle andre da også forstå men sådan er det ikke. Her kan folk nemlig forstå ord og deres mening helt forskelligt, altså man kan afkode budskabet helt forskelligt.

Begrebet afkodning dækker over et stort område og vi bruger det gennem stort set hele livet, vi starter med afkodning helt som småbørn hvor vi afkoder vores legetøj, senere hen kommer vi i skole og begynder at afkode ting som alfabetet og ord, senere hen i vores skolegang rammer vi det punkt hvor vi begynder at afkode tal, symboler og lignende ting. Det kalder vi Semiotik.

Men som sagt foregår alt kommunikation på modtagerens præmisser, det vil sige at når man fx skriver en besked, skal man tænke over hvem ens modtager er. Det er jo ikke sikkert at ens bedsteforældre ved hvad alle de nyere forkortelser betyder og derfor kommer budskabet i risiko for forkert afkodning. Man skal også passe på med at bruge ord som man ikke er helt sikker på hvad betyder, da der er risiko for at man selv har afkodet budskabet helt forkert.

Et andet eksempel kunne være hvis man kommer ind i et rum og snakker et sprog som ingen i rummet forstår, så kan ingen afkode hvad budskabet er.

Om vi vil det eller ej så bruger vi afkodning i vores hverdag, hver eneste dag.

Vores tale og kommunikation er dog ikke det eneste sted, hvor vi anvender afkodning. Et andet vigtigt begreb er elektronisk afkodning. Når vi går på internettet for at finde informationer, sker der en meget stor afkodning i datasystemet. Computeren skal vide hvilke nøgleord eller præferencer som den skal kigge efter, og derudover skal den hele tiden være sikker på, at den information den finder frem, rent faktisk er tilgængeligt for læseren. Der findes en stor mængde data, som offentligheden ikke har ret til at læse. Det kan være statslige foretagerne, militære hemmeligheder eller generelt stof der ikke er ment til at komme ud i dagens lys. Her taler vi igen om begrebet afkodning, især i sikkerhedssektoren. Mange sider eller generel information på nettet kræver logins. Det vil sige, at man først skal være bruger på den pågældende side, for at få fat på den oplagrede information eller data. Når vi fx logger ind på Facebook, kræves det fra serverens side at den gennemgår data, og tjekker systemet for at personen rent faktisk har adgang til brugeren. Afkodningen foregår meget hurtigt, det kan være på få millisekunder, men i virkeligheden er processen kompleks. Før i tiden kunne det tage flere timer eller dage, før dataene var afkodede og klar til brug. Et eksempel på dette er den tyske Enigma kode. Under 2. verdenskrig, udviklede den tyske hær en kompleks maskine, der kunne omskrive hemmelige beskeder til kode. På denne måde kunne de sikre sig, at det kun var bestemte personer der kunne tyde dem, og forstå budskabet. Senere formåede de allierede dog at knække koden, og dette viser at afkodning som regel er muligt i alle tilfælde.

I dag er der mange, der er i stand til at afkode ting, som de ikke burde være i stand til at læse. Dette er et meget negativt aspekt for samfundet, da hackere er i stand til at få adgang til fortroligt personligt information. Det kan være kreditkort oplysninger, telefonnumre, e-mails eller endda militære hemmeligheder, nyheder der endnu ikke er klar til offentligheden eller oplysninger om store landsmagter.

Afkodning er altså et vidt begreb, der både kan omhandle vores daglige kommunikation, men som også hjælper os på internettet i hverdagen.

SO-stof

Læsestrategier

Når man, gennem en tekst, skal finde brugbare informationer til sit arbejde, er det vigtigt at vide præcis hvad man leder efter. Derfor findes der forskellige former for læsetekniker, der hver især kan hjælpe til at finde hvad mam søger. Skal man forstå meningen, handlingen eller betydningen af en tekst, er det som regel en god ide at læse hele teksten igennem. Når man læser teksten ord for ord, bliver den pludseligt lettere at forstå, og derfor kan det være nemmere at beskrive den præcise handling of betydning.

Leder man efter præcise informationer, er denne metode dog ikke den bedste. Hvis informationerne er tilknyttet et årstal, en meningsmåling eller et specifikt ord, kan man nøjes med at skimme teksten. Her kigger man efter hvad der kaldes ”nøgleord”, altså ord der kan fortælle noget om, hvor i teksten man kan finde informationen som man leder efter. Vil man vide i hvilket årstal en krig blev kæmpet, kan man skimme teksten for årstal. De vil som regel skille sig ud fra resten af brødteksten, da det menneskelige øje opsøger tal eller tegn før bogstaver. Derfor vil man, ved hjælp af skimmemetoden, hurtigt kunne finde et årstal, og på denne måde finde frem til den information som man søger. Det gælder selvfølgelig også procenter, personer eller egennavne.

I vores tilfælde, har vi blandt andet brugt skimmemetoden til at finde frem til informationerne om den tyske Enigma maskine.

Notatteknik

Når man skal huske en tekst, en film eller generelle informationer, kan det være en god ide at skrive noter. På denne måde kan man se tilbage på dem senere, og genopfriske hukommelsen. Der er flere forskellige måder at skrive noter på. Man kan opdele notaterne under overskrifter eller dele dem op. Her anvender man som regel korte sætninger eller ord. Ved denne metode skriver man som regel kun vigtige fakta, og på denne måde kan man huske hvad teksten eller filmen handler om.

En anden metode er den mere gennemgående notatteknik. Her skriver man alt ned i en lang tekst. Denne metode er dog ikke den bedste til senere brug, da det kan være svært at finde rundt i de mange informationer og bogstaver i samme tekst.

Anvendelse af kilder

Når man har fundet nogle informationer som man vil bruge i sit arbejde, er det vigtigt at man husker at angive hvor man har fundet det. Her anvender man en kildeliste, hvor man nedskriver de hjemmesider hvor informationen er fundet. På denne måde kan læreren også selv gå ind og tjekke, at informationerne er brugbare. Bruger man et citat fra en bog, tekst eller film, skal man skrive hvem der har udtalt sig om det gældende emne, og hvor/hvornår det er blevet sagt.

Argumentation

Skal man udtrykke sin egen mening om et emne, skal man huske at argumentere for, hvorfor man synes som man gør. På denne måde fremstår man stærkere i sin sag, og læseren vil være mere tilbøjelige til at se tingene fra et andet perspektiv. Der findes flere former for argumentation, og det er afsenderens opgave at bruge den metode, som de synes giver mest mening. Argumentation handler altså om at tale for sin sag, og forsøge at overbevise modtageren om, at budskabet er godt.

Redegørelse af SO-stof

· Metoder: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper  

Dette krav opfylder vi i kraft af vores forskellige indlæg på bloggen som vi vil tilpasse så det står som et rigtigt blogopslag.

· Metoder: søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene  

Alle disse begreber har vi brugt da vi har søgt information omkring enigma-opgaven i engelsk, til vores new speak i dansk, og til at forklare begrebet afkodning. Vi har været kildekritisk i kraft af at vi har vurderet hvor troværdige hjemmesiderne så ud, altså om de så ud til at være lavet professionelt. Det fakta vi fandt på hjemmesiderne har vi tjekket om det også var på andre hjemmesider eller om det var opdigtet.

· Metoder: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb  

Vi har i vores gruppe udelegeret de forskellige delopgaver, så vi har haft en opgave hver at lave, til sidst har vi samlet alt det vi har lavet og sat det sammen til en samlet opgave, det har fungeret fint for os i dette forløb.

· Samspil mellem fag: udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik  

Vi har udviklet vores kommunikative færdigheder ved at udvide vores viden omkring kommunikation, det er sket i kraft af informationssøgning og en forelæsning fra ’KSJ’.

· Samspil mellem fag: udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse

Komm./IT

Refleksion over bloggen.
I vores blog er der anvendt en nemt og entydigt sprog, det har vi gjort så alle kan forstå det budskab vi prøver at komme ud med. Vi har fx i vores dansk-opgave skrevet ” I vores tekst bruger vi adskillige newspeak ord, og det gør vi primært ud af den grund, at skulle få ting til at lyde bedre, og ikke så nedladende og negativt”
Det har vi jo gjort for at gøre det klart hvad vores sprog betyder. Fx i selve talen har vi lavet ’slagsbrødre’ om til ’adrenalinsøgende’ og ’konfliktsøgende’.'
Udover vi har skrevet i et nemt og entydigt sprog har vi skrevet i korte og klare sætninger, altså opslagene er tilstrækkeligt lange da de forklare det de skal, et eksempel kunne være vores forklaring af hvad begrebet afkodning betyder, den kunne vi have skrevet meget længere, men teksten forklare hvad den skal i den længde den har.
I opslagene skriver vi klart og tydeligt hvad vi mener, det gør det nemt at forstå og derfor også meget overskueligt.
Vi har på vores blog skrevet i lidt uformelt sprog da det gør det mere overskueligt og er lettere at læse og forstå, derudover gør det også at opslagene bliver en anelse kortere, fx i vores afkodnings-opgave har vi skrevet ” Der kan være voldsomt stor forskel fra person til person hvordan man afkoder et budskab” Vi kunne fx have skrevet ”Der kan være en meget stor forskel fra en person til en anden person hvordan man forstår det budskab man modtager fra modtageren”. I vores opslag har vi fremhævet det vigtige ved at skære alt det ligegyldige fra, for at gøre opslagene så korte og direkte som muligt. Vi synes selv vi har skrevet i et meget entydigt sprog, som vi mener er sproglig kvalitet, vi synes også selv at vi har skrevet i et pænt sprog som alle kan forstå.

Matematik

Græsketegn/symboler:

https://www.dropbox.com/s/9azlmcom0x7vuuo/opg.%20a%20symboler%20maple.pdf?dl=0

Linære funktioner:

https://www.dropbox.com/s/x6ct99i0ly17vh8/opg%20b%20lin%C3%A6r%20funktioner.pdf?dl=0

Produktion af stole:

https://www.dropbox.com/s/7saxyld40jizhav/opg%20C%20fremstilling%20af%20stole.pdf?dl=0

Det matematiske sprog:

Det matematiske sprog bliver benyttet af alle i hele verden, og man benytter de samme tegn og symboler for at symboler de forskellige ting. I opgave A for man vist nogle af de mange tegn, man benytter i det matematiske sprog. Når man benytter disse tegn kan man være sikker på, at folk rundt omkring i verden kan forstå en, da tegnene betyder det samme på alle de forskellige sprog. Disse tegn er utrolig god til at forklar forskellige matematiske sammenhænge med, da det ikke er alle matematiker rundt i verden der kan snakke det samme sprog, men symbolerne er det samme. Man benytter disse tegn og symboler til at kode et budskab, som modtageren nemt kan afkode da han også kender disse symboler. Dette sørger for at alle folk rundt omkring i verden, med forskellige sprog, kan kommunikere matematisk med hinanden.

Hvis man ser på alle de forskellige tegn, så er tegnet ’’lig med’’ (=) nok et af de vigtigste tegn. Da det er dette tegn der symboler hvilket resultat du er kommet til. Så kan man have nok så mange tegn og symboler som man ikke forstår, men hvis man kan finde ud af ´´lig med´´ kan man finde det resultat man skal bruge. Men alle andre tegn bruger man så til at kunne forstå regneudtrykket, for at komme frem til dette resultat.

Når man bruger en graf, kan man ofte lave forskellige budskaber med samme graf. Altså man kan også kode en graf, så modtageren for forskellige meninger om grafen, selv om informationerne er de samme. Du kan se et eksempel i opgave c, der har vi samme formel men to forskellige grafer. Den ene graf visser at det er nogle dyre stolle, mens den anden skal få modtagerne til af tænke det er billige stole, selv om de er dyre. Det at man på sådan en måde kan kode en graf, så modtageren afkoder den forkert, gøre at man skal tænke noget mere når man ser på en graf. Da man kan kode en graf på den måde at den symbolisere noget forkert, ved at funktionen måske ikke ser ud til at vokse særlig meget. Grunden til at grafer kan give et forkert budskab, er at folk ofte bare ser på hvor meget grafen hælder og ikke så meget på graferne.

Engelsk

The Imitation Game

Questions about the movie

Bletchley Park was the most important site, when referring to British codebreaking and decryption during World War 2. The workers were great mathematicians, codebreakers and some of the best strategical thinkers in Great Britain. Their job was to decrypt German messages, which were written in code, using the Enigma machine.

Alan Turing was a British professor in mathematics, born on the 23^rd of June, 1912. He is known for being the creator of early computers, and during World War 2, he build Christopher, a machine that was able to break the German Enigma codes. His childhood was marked by his urge to be the smartest in school. He was bullied heavily, both for his social difficulties and for his lack of linguistic skills. He was openly homosexual, and this would end up killing him. He married a woman called Joan Clark, who helped Turing with building his machine and understanding the Enigma. The relationship didn’t work out because of his sexuality, and after the machine was done and the war was over, he got 2 choices. Either he would spend 2 years in prison, or go through a hormone treatment with estrogen injections. He couldn’t stand the pressure, and in 1954 he was found dead by his housekeeper. He had eaten an apple injected with cyanide, a death inspired by his favorite movie, Snow White and the seven dwarfs.

Joan Elisabeth Lowther Murray was one of the few people in Britain, who were able to solve the mystery behind the Enigma codes. She solved the crosswords that Alan Turing put in the newspaper as the only woman. She made the final cut, and was able to help Turing and the others with building the Turing machine, Christopher. She had a hidden role in her job, but she might be the one who cracked the codes. She was married to Alan Turing, but the relationship didn’t work. She later married Lieutenant-Colonel John Kenneth Ronald Murray.

The machine that Alan Turing build was called Christopher, because Turing’s closest (and only) friend during school was called Christopher. He was the only person who was able to understand his urges to learn more, especially including codebreaking. Even Christopher was interested in decrypting, and the two boys bonded over this topic. Turing seemed to be falling in love with Christopher, and this is probably where his homosexuality started to develop. When the students returned after a vacation, Turing was informed that Christopher had passed away.

The Imitation Game´s plot is a true story. Although some aspects or clips from the movie aren’t exactly what happened, the movie should still be considered made on the known facts about the codebreakers at Bletchley Park.

Translations

Decryption – afkodning, dekryptering

Enigma – gåde

Prodigy – vidunderbarn, vidunder

Mediocrity – middelmådighed

An odd duck – sær/specielt individ, anderledes

A puff – homosexuel, en der opfører sig homosexuelt

Brigade – hærafdeling

Crew – mandskab, hold, gruppe

Manual – brugervejledning

Stigma – Stigmatisering

Saucy – næsvis, frisk

During – I løbet af

Essay

Even though the Enigma machine got known during World War 2, it was actually invented years before the war even started. The first few drafts of the Enigma machine, made by Arthur Scherbius, were released in 1919. After finishing the machine, he started a company in Berlin, and in 1923 the first commercial Enigma machine was put to production. Already a few years after the production started, the German army began to buy the machines, and not just a few. The army bought over 500 machines, but sadly some of them didn’t work properly. Soon after, every Nazi organization began using the Enigma machine to code their messages. They used the codes for everything, even the weather forecast. It is believed that the Italians and Spanish used the Enigma machines too, but only some of the first versions. This decision ended up making the Germans lose the war, because the British learned to decode the Enigma messages.

The British were responsible for breaking the code. It wasn’t an easy task, and it took some of Great Britain’s greatest thinkers and a professor in mathematics to finally solve the mystery of the German Enigma machine. It was a complicated process, but electronic data process decoding is much easier today. The computers that we use today are somewhat like the Enigma machines. When we search something on Google, it takes a lot of processing and decoding for the computer to exactly take you to the side or information you were searching for. Looking for patterns in text or figures, breaking down codes and finding the corresponding information is just some of the factors, that modern technology has to do. Another example of modern data processing is personal codes and logins. Many of us like to keep some of our information private, and to keep it that way, we use usernames and passwords. When we log on to sites like Facebook or other sorts of user based accesses, the computer has to search through the complex systems, to make sure that the right account is available and brought to the user. If this process didn’t work, we wouldn’t be able to retrieve the data that we wanted, or we could be logged onto someone else’s account. This could mean that information would be leaked to people, who doesn’t have the rights to see it.

This process isn’t just used on private computers, or narrowed down to social media. It is heavily used in the army, or other sorts of national data bases. For every bite of easy available data and publicly open sources, there are thousands of military secrets hidden away. Some of them could be protecting us from information that could harm our society, or change the way that we look at things. This is why our modern electronic data processing coding and decoding systems are so important. Although these systems are heavily protected against intruders, some are still able to hack their way through the firewalls. Because of this, a lot of private or secret data and information is leaked every year. We’ve seen cases of credit card information being leaked to companies or private hackers, and by retrieving this data, their able to actually use the credit cards and take away the money. Some cases are more severe than others. There’s a big difference to a social security number leak, and a leak of important military information. Both cases are unacceptable, and this shouldn’t be something that’s possible to day anyways.

As mentioned earlier, the Enigma machine was a complex system. It was made with both electrical and mechanical components. The machine could be called a rotor machine, based on the design of the actual decoding and decryption. A keyboard, rotating disks and different stepping components make up the Enigma machine’s basic design. The rotors are supposed to turn, every time a key is pressed on the keyboard. This is possible due to an electric current, flowing through both the mechanical and electric components. When the keys are pressed, the current turns the rotors in different directions, creating a new configuration for each letter. When the keys are pressed, the current also lights up the next letter on the keyboard, creating the specific codes. Therefore, it was difficult to decipher the machine’s codes. Each day, the currents were changed, making the codes only last one day. Only a few signs gave away the codes. The Germans always finished their messages with “Heil Hitler”. When the workers at Bletchley Park discovered this, they recoded the Turing machine to look for this combination of letters. They ended up finding the right setting, and from that day on, they were able to decrypt the German Enigma machine.

When the code was finally broken, the allies knew that they couldn’t use their advantages. If they suddenly started ruining secret German missions or attacks, they would know that they had cracked the Enigma code. If that was the case, the machine would be recoded and the hard work would be wasted. They had to hide the fact that they now knew what the coded messages said. When they had kept the secret long enough, they started using the information that they knew to prepare for the attacks. By doing this, the German forces wouldn’t get suspicious. After some time, the preparations got bigger and bigger, and at this point the allies were able to use the messages to make their own missions and attacks. They won the war, and experts say that breaking the Enigma code shortened the war by at least 2 years. It had a huge impact on the outcome, and millions of lives were spared.