SO-stof

Læsestrategier

Når man, gennem en tekst, skal finde brugbare informationer til sit arbejde, er det vigtigt at vide præcis hvad man leder efter. Derfor findes der forskellige former for læsetekniker, der hver især kan hjælpe til at finde hvad mam søger. Skal man forstå meningen, handlingen eller betydningen af en tekst, er det som regel en god ide at læse hele teksten igennem. Når man læser teksten ord for ord, bliver den pludseligt lettere at forstå, og derfor kan det være nemmere at beskrive den præcise handling of betydning.

Leder man efter præcise informationer, er denne metode dog ikke den bedste. Hvis informationerne er tilknyttet et årstal, en meningsmåling eller et specifikt ord, kan man nøjes med at skimme teksten. Her kigger man efter hvad der kaldes ”nøgleord”, altså ord der kan fortælle noget om, hvor i teksten man kan finde informationen som man leder efter. Vil man vide i hvilket årstal en krig blev kæmpet, kan man skimme teksten for årstal. De vil som regel skille sig ud fra resten af brødteksten, da det menneskelige øje opsøger tal eller tegn før bogstaver. Derfor vil man, ved hjælp af skimmemetoden, hurtigt kunne finde et årstal, og på denne måde finde frem til den information som man søger. Det gælder selvfølgelig også procenter, personer eller egennavne.

I vores tilfælde, har vi blandt andet brugt skimmemetoden til at finde frem til informationerne om den tyske Enigma maskine.

Notatteknik

Når man skal huske en tekst, en film eller generelle informationer, kan det være en god ide at skrive noter. På denne måde kan man se tilbage på dem senere, og genopfriske hukommelsen. Der er flere forskellige måder at skrive noter på. Man kan opdele notaterne under overskrifter eller dele dem op. Her anvender man som regel korte sætninger eller ord. Ved denne metode skriver man som regel kun vigtige fakta, og på denne måde kan man huske hvad teksten eller filmen handler om.

En anden metode er den mere gennemgående notatteknik. Her skriver man alt ned i en lang tekst. Denne metode er dog ikke den bedste til senere brug, da det kan være svært at finde rundt i de mange informationer og bogstaver i samme tekst.

Anvendelse af kilder

Når man har fundet nogle informationer som man vil bruge i sit arbejde, er det vigtigt at man husker at angive hvor man har fundet det. Her anvender man en kildeliste, hvor man nedskriver de hjemmesider hvor informationen er fundet. På denne måde kan læreren også selv gå ind og tjekke, at informationerne er brugbare. Bruger man et citat fra en bog, tekst eller film, skal man skrive hvem der har udtalt sig om det gældende emne, og hvor/hvornår det er blevet sagt.

Argumentation

Skal man udtrykke sin egen mening om et emne, skal man huske at argumentere for, hvorfor man synes som man gør. På denne måde fremstår man stærkere i sin sag, og læseren vil være mere tilbøjelige til at se tingene fra et andet perspektiv. Der findes flere former for argumentation, og det er afsenderens opgave at bruge den metode, som de synes giver mest mening. Argumentation handler altså om at tale for sin sag, og forsøge at overbevise modtageren om, at budskabet er godt.

Redegørelse af SO-stof

·      Metoder: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper 


Dette krav opfylder vi i kraft af vores forskellige indlæg på bloggen som vi vil tilpasse så det står som et rigtigt blogopslag.

·      Metoder: søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene 


Alle disse begreber har vi brugt da vi har søgt information omkring enigma-opgaven i engelsk, til vores new speak i dansk, og til at forklare begrebet afkodning. Vi har været kildekritisk i kraft af at vi har vurderet hvor troværdige hjemmesiderne så ud, altså om de så ud til at være lavet professionelt. Det fakta vi fandt på hjemmesiderne har vi tjekket om det også var på andre hjemmesider eller om det var opdigtet.

·      Metoder: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb 


Vi har i vores gruppe udelegeret de forskellige delopgaver, så vi har haft en opgave hver at lave, til sidst har vi samlet alt det vi har lavet og sat det sammen til en samlet opgave, det har fungeret fint for os i dette forløb.

·      Samspil mellem fag: udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik 


Vi har udviklet vores kommunikative færdigheder ved at udvide vores viden omkring kommunikation, det er sket i kraft af informationssøgning og en forelæsning fra ’KSJ’.

·      Samspil mellem fag: udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse