Afkodning

Hvad betyder begrebet ’afkodning’?

Alt kommunikation foregår på modtagerens præmisser.

Eller som George Bernard Shaw udtalte sig:

”The greatest problem with communication is the illusion that it has been accomplished”

Der kan være voldsomt stor forskel fra person til person hvordan man afkoder et budskab, men det ville jo også være mærkeligt hvis det ikke var sådan, for folk er jo forskellige og har en forskellig tankegang. Dog tænker rigtig mange at det man selv forstår og kan formulere kan alle andre da også forstå men sådan er det ikke. Her kan folk nemlig forstå ord og deres mening helt forskelligt, altså man kan afkode budskabet helt forskelligt.

Begrebet afkodning dækker over et stort område og vi bruger det gennem stort set hele livet, vi starter med afkodning helt som småbørn hvor vi afkoder vores legetøj, senere hen kommer vi i skole og begynder at afkode ting som alfabetet og ord, senere hen i vores skolegang rammer vi det punkt hvor vi begynder at afkode tal, symboler og lignende ting. Det kalder vi Semiotik.

Men som sagt foregår alt kommunikation på modtagerens præmisser, det vil sige at når man fx skriver en besked, skal man tænke over hvem ens modtager er. Det er jo ikke sikkert at ens bedsteforældre ved hvad alle de nyere forkortelser betyder og derfor kommer budskabet i risiko for forkert afkodning. Man skal også passe på med at bruge ord som man ikke er helt sikker på hvad betyder, da der er risiko for at man selv har afkodet budskabet helt forkert.

Et andet eksempel kunne være hvis man kommer ind i et rum og snakker et sprog som ingen i rummet forstår, så kan ingen afkode hvad budskabet er.

Om vi vil det eller ej så bruger vi afkodning i vores hverdag, hver eneste dag.

Vores tale og kommunikation er dog ikke det eneste sted, hvor vi anvender afkodning. Et andet vigtigt begreb er elektronisk afkodning. Når vi går på internettet for at finde informationer, sker der en meget stor afkodning i datasystemet. Computeren skal vide hvilke nøgleord eller præferencer som den skal kigge efter, og derudover skal den hele tiden være sikker på, at den information den finder frem, rent faktisk er tilgængeligt for læseren. Der findes en stor mængde data, som offentligheden ikke har ret til at læse. Det kan være statslige foretagerne, militære hemmeligheder eller generelt stof der ikke er ment til at komme ud i dagens lys. Her taler vi igen om begrebet afkodning, især i sikkerhedssektoren. Mange sider eller generel information på nettet kræver logins. Det vil sige, at man først skal være bruger på den pågældende side, for at få fat på den oplagrede information eller data. Når vi fx logger ind på Facebook, kræves det fra serverens side at den gennemgår data, og tjekker systemet for at personen rent faktisk har adgang til brugeren. Afkodningen foregår meget hurtigt, det kan være på få millisekunder, men i virkeligheden er processen kompleks. Før i tiden kunne det tage flere timer eller dage, før dataene var afkodede og klar til brug. Et eksempel på dette er den tyske Enigma kode. Under 2. verdenskrig, udviklede den tyske hær en kompleks maskine, der kunne omskrive hemmelige beskeder til kode. På denne måde kunne de sikre sig, at det kun var bestemte personer der kunne tyde dem, og forstå budskabet. Senere formåede de allierede dog at knække koden, og dette viser at afkodning som regel er muligt i alle tilfælde.

I dag er der mange, der er i stand til at afkode ting, som de ikke burde være i stand til at læse. Dette er et meget negativt aspekt for samfundet, da hackere er i stand til at få adgang til fortroligt personligt information. Det kan være kreditkort oplysninger, telefonnumre, e-mails eller endda militære hemmeligheder, nyheder der endnu ikke er klar til offentligheden eller oplysninger om store landsmagter.

Afkodning er altså et vidt begreb, der både kan omhandle vores daglige kommunikation, men som også hjælper os på internettet i hverdagen.